haveside

 
 

Nyere etagebebyggelse  fra 2001 udført i høj materialekvalitet, røde mursten med tegltag.

Alle lejligheder har selvstændig terrasse eller balkon ud mod velplejet haveanlæg med selvstændigt udhus til hver lejlighed. Der er anlagt flisebelagte parkeringspladser i privat gård.

Foreningen råder over fællesrum med køkkenfaciliteter og separat toiletrum. Gæsteværelse med badeværelse og toilet samt varmecentral med naturgasfyr.

Beliggenheden er meget attraktiv med få minutters gang til den gamle by, havn og byens gågade med alle indkøbsmuligheder. Indenfor 3 minutter er der offentlige transportmuligheder til busser, taxi samt forbindelse til metro og lufthavn.